Féstøv-Slottet

Denne side er forbeholdt min hustru, Karin Ordells, forfatterskab med trilogien: Féerne på Féstøvslottet.

Féerne på Féstøv-Slottet

Intro til Féerne på Féstøv-Slottet, med Fésangen

Féstøvsangen, den færdigskrevne fulde sang:

Bind 1:

Her er et lille uddrag fra bind 1, kapitel 6:

Harvi

Lulu, Sigrid og Bitte nåede til døren, og gik hen imod biféernes have. Kort før de nåede haven, kom der noget gult og sort flyvende i stor hast. Det ramte Lulu i ryggen, så hun røg ned på knæ i græsset. Lulu blev siddende og lagde begge hænder bag sit hoved. Så råbte hun meget højt: ”Harvi! Harvi! kom tilbage din slambert!” Sigrid og Bitte havde kun set et kort glimt af det gule og sorte, der ramte Lulu, så de kikkede overrasket på Lulu. ”Hvem råber du efter Lulu?” spurgte Sigrid. ”Jeg kalder på Harvi, en stor humlebi, der bor i biféernes have. Han er godmodig, men en rigtig drillepind.” Lulu rejste sig op og børstede græs og snavs af sin kjole. ”Harvi har boet i féernes have meget længe. Ingen ved, hvor han kommer fra, og ingen har haft held til at finde hans gemmested. Han elsker at flyve sammen med bierne. Han henter ikke nektar eller blomsterstøv, men tumler bare rundt og har det sjovt. Féerne har talt om, at han måske tror, han er en bi. Det er ikke første gang, han vælter mig omkuld, og kender jeg han ret, er han snart tilbage med flere numre og en undskyldning. Han plejer at sige undskyld ved at lave en dans rundt om mig. Jeg nænner ikke at blive rigtig vred på ham, han er sød og charmerende og gør ingen skade.”

I det samme lød der råb fra haven. En flok féer kom løbende, de havde hørt Lulu råbe. ”Dronning Blå, er du kommet til skade?” råbte en. En anden skældte ud: ”Pokkers humlebi, du må tage en snak med ham Lulu.” Lulu lo. ”Ja, hvis jeg ellers kunne fange ham, skulle jeg måske tale et alvorsord med ham, men hvordan fanger jeg ham?” En af féerne råbte meget højt: ”Duk Jer, han er på vej tilbage.” Alle féerne smed sig i det høje græs og lagde hænderne hen over hovedet. Swuhh, sagde det over hovederne på dem, ingen vovede at løfte hovedet. Da der var gået et par minutter, og intet var hændt, sagde Lulu med meget streng stemme: ”Harvi, vi må have en snak, dette kan ikke fortsætte. Du skræmmer mine féer.” Der var helt stille bortset fra vinden, der fik græsset til at rasle. Efter et stykke tid i tavshed, sagde Lulu: ”Nu rejser vi os og går stille og roligt hen til huset.” Ingen rørte sig, men Bitte sagde med en lille stemme: ”Tror du, det er sikkert at rejse sig op, hvad hvis han kommer tilbage?” Lulu svarede: ”Han gør ikke noget, han leger bare. Det værste der kan ske er, at han vælter dig eller en af de andre féer. Han har ingen respekt for féer og heller ikke for en fédronning. Jeg er sikker på, han er uskadelig, ellers ville der været sket værre ting end at blive væltet omkuld. Kom så alle sammen, det er ved at være spisetid, ”sagde Lulu.

Alle féerne løftede hovederne én for én og kikkede sig omkring. ”Uhh,” gispede en af de mindste bi- féer. ”Han sidder lige der!” Hun pegede ud over græsmarken hen imod stalden. Alle kikkede over mod Harvi, men ingen vovede at sige en lyd. Lulu rejste sig og sagde: ”Harvi, jeg kommer over til dig nu.” Så gik Lulu med raske skridt over mod den store, behårede humlebi, der sad og kikkede på hende med sine store mørke øjne. Da Lulu var få skridt fra Harvi, standsede hun og rakte hånden frem. ”Goddag Harvi, mit navn er Lulu, og jeg er dronning af Kantadius, féernes land.” Harvi brummede lavmeldt og viftede let med bagpartiet. Så dukkede han hovedet, som om han hilste på Lulu. Lulu trådte et skridt nærmere, rakte hånden frem og klappede Harvi blidt på hovedet. Harvi brummede lidt højere, og så ud til at nyde Lulus berøring. Lulu var forundret over det pludselige skift i deres bekendtskab. Hun spekulerede på, hvordan hun skulle kommunikere med Harvi. Lulu vidste ingenting om humlebier, deres sprog eller, hvordan de lever eller hvor. I Kantadius lever der ingen humlebier, bortset fra én, og han lå lige foran hendes fødder. Lulu kikkede Harvi i øjnene og sagde: ”Harvi, vi må finde en måde at tale sammen på. Vi har inden humlebier her félandet. Jeg ved ikke, om du forstår, hvad jeg siger til dig, eller hvor du kommer fra, og hvorfor du er her?”

God fornøjelse. Håber du får ligeså meget fornøjelse af at læse den, som jeg har haft ved at skrive den.

Kærligst Karin Ordell

Bind 2.

Historien om Bitte og féerne på Féstøvslottet fortsætter her. Bitte og vennerne er atter på eventyr. De møder trolde, sigutter, en dansedrage og forbrydere. Tora vender tilbage, og mysteriet om de stjålne tænder opklares på en farefuld færd til Thronaria. Bitte forsøger at åbne sin sorte dør og får en overraskelse. Der er magi og trolddom overalt, og mange opgaver skal løses, før der atter er fred på slottet og i Kantadius. Nye venner dukker op på overraskende måde, og Bitte og févennerne må atter udvise mod og styrke. Féstøv er vigtig for alle i Kantadius, og høsten er i fare. Alle må hjælpe til for at redde høsten.